
Som specialpsykolog i voksenpsykiatri er jeg uddannet til at stille psykiatriske diagnoser og udarbejde individuelle behandlingsplaner.
Jeg har klinisk praksis i Køge, hvor jeg afholder samtaler med klienter.
Der er mulighed for forsikringsdækning eller privat betaling.
Jeg tager ikke klienter med henvisning fra egen læge, da jeg ikke har aftale med den offentlige sygesikring.
Udredningsforløb
Udredning starter altid med en indledende vurdering og anamneseoptag.
På baggrund af denne, vil jeg fremlægge en plan for behandling eller videre udredning, og denne vil blive drøftet med klienten inden eventuelt videre tiltag.
Jeg tilbyder mere specifikke udredninger, så frem dette vurderes relevant.
F.eks. udredning for depression, angst, stress-/belastningsreaktioner, PTSD, Personlighedsforstyrrelse, Autisme og/eller ADHD.
Jeg anbefaler og foreslår relevante behandlingsmuligheder i enten privat eller hospitalsregi, så frem dette vurderes indiceret.
Samarbejdspartnere og kontakt
I forbindelse med udredning og behandling af psykisk lidelse, som er sundhedsfaglig virksomhed, samarbejder jeg med andre tværfaglige sundhedspersoner, herunder psykiatere og behandlende psykologer.
Via denne tværfaglige organisation Mentalt Helbred, sikres klienten en faglig høj kvalitet, idet jeg som fagperson har mulighed for at sparre med og viderehenvise til relevante kollegaer, så frem det vurderes relevant.
Således kan jeg, via Mentalt Helbred, tilbyde et mere sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb med den enkelte i centrum.
Ved ønske om udredning, diagnosticering og behandling af psykisk lidelse, anbefales derfor, at du opretter en bruger på Mentalt Helbred.
Du har her mulighed for at ønske specifik behandler og vil herefter blive guidet frem til indledende kontakt til din ønskede behandler. Du har også her mulighed for at blive tilknyttet dygtige behandlere i andre dele af landet.
Hvis du har spørgsmål til processen, er du velkommen til helt uforpligtende at kontakte vores søde sekretærer i Mentalt Helbred og høre nærmere.
Du kan kontakte dem på mail eller telefon via ovenstående hjemmeside.
Journalisering og lagring af data
Alle sundhedsydelser, herunder indledende vurdering, skal journaliseres. Jeg tager derfor noter under samtalerne og benytter relevante teknologiske hjælpemidler, som alle er GDPR godkendt og som benytter databaser i EU.
Du har mulighed for og ret til aktindsigt 5 år efter afslutning af forløb, hvorefter journalerne vil blive slettet.
Autoriseret sundhedsperson og godkendt af
Dansk Psykologforening
Som autoriseret sundhedsperson er jeg registreret som behandler hos Styrelsen for patientsikkerhed.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, hvor jeg er registreret som Specialpsykolog. Jeg arbejder ud fra fælles etiske principper for nordiske psykologer.

Du er velkommen til at tage kontakt på nedenstående mail, hvis du vil høre nærmere.
Mie Schack Hansen
Autoriseret psykolog | Specialpsykolog i voksenpsykiatri
Mail: mie@schackhansen.dk
CVR: 43 86 19 72