Betaling
Priser afhænger af ydelsens type og omfang, herunder forberedelsestid eller behov for koordination og tidsforbrug i analyse-delen; og vil derfor bero på en vurdering af den samlede opgave. Desuden vil eventuel køretid indgå i det samlede honorar.
Faktura vil blive tilsendt efter opgavens afslutning eller løbende efter afholdte aktiviteter.
Der vil blive tillagt moms på de fleste typer af ydelser, herunder undervisning, konsulentbistand og arbejdsmiljø-interventioner.
Undtaget er sundhedsfaglig behandling, som er momsfritaget – hvilket altså gælder udrednings- og behandlingsydelser. Her vil betaling ske via mobilepay umiddelbart før sessionen.
Tag kontakt på mail, hvis du ønsker et overslag på bestemte ydelser.
mie@schackhansen.dk
Afbudsregler
Ved udredning og behandling gælder Mentalt Helbreds afbudsregler, hvis ikke andet er aftalt. Du bedes give besked om afbud 24 timer før din aftale, ellers opkræves gebyr. Yderligere information, herunder kontaktinfo vil fremgå af aftalebookingen.
Vær opmærksom på at forsikringsselskaberne oftest ikke betaler for udeblivelser eller for sene aflysninger, hvorfor du selv skal dække omkostningerne i sådanne tilfælde.
Ved andre ydelser, herunder supervision, undervisning, rådgivning mm. laves individuel kontrakt, hvor aftaler vedr. aflysninger og lignende vil indgå.
Klager
I forbindelse med sundhedsfaglige og behandlingsmæssige ydelser.
Som autoriseret sundhedsperson er jeg registreret hos Styrelsen for patientsikkerhed; og min behandlingsmæssige virksomhed er således automatisk en del af tilsyns- og klagesystemet hos Styrelsen for patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager, som man altid kan rette henvendelse til.
Ved umiddelbare spørgsmål, undren eller utilfredshed omkring processen og indhold opfordres dog til direkte kontakt til mig via mail eller telefon. De fleste ting kan afklares gennem god kommunikation og fælles forståelse.

Mie Schack Hansen
Autoriseret psykolog | Specialpsykolog i voksenpsykiatri
Mail: mie@schackhansen.dk
CVR: 43 86 19 72